Den første samtale og grundige undersøgelse, danner grundlaget for din videre behandling og/eller genoptræningsforløb på klinikken. Med udgangspunkt i dit behov/ønske og min brede kliniske erfaring, vil vi sammen planlægge et så målrettet, effektivt og tilpasset behandlingsforløb som muligt. I denne første ”face to face” kontakt, vægter jeg tiden og samspillet, som et vigtigt element for et positivt fremadrettet forløb.
Efter din første konsultation hos mig, vil der i den efterfølgende behandling indgå både manuelle teknikker, øvelser og løbende samtaler/vejledning om årsagssammenhænge og dit videre forløb. Af manuelle teknikker bruger jeg bl.a. ledmobilisering/manipulation, stræk af muskel-, og bindevæv, nervestræk, triggerpunktsbehandling, ad modum McKenzie samt massage.
Efter behov bruger jeg desuden laser, akupunktur, tapning og TNS (Transkutan nervestimulation) i mine behandlinger.
Har du behov for en afslappende og stressreducerende massage eller en dyb og muskelløsnende sports-massage, er dette naturligvis også en mulighed på klinikken. Lokalerne er rolige og indbydende, og der er tid til at tage et ”pusterum”.